Prædikestolens påskefortælling del 2: Hos Kajfas

Prædikestolens påskefortælling del 2: Hos Kajfas

Prædikestolens påskefortælling del 2: Hos Kajfas

# Påskekalender

Prædikestolens påskefortælling del 2: Hos Kajfas

Efter tilfangetagelsen føres Jesus til ypperstepræsten Kajfas, de andre ypperstepræster, de ældste og skriftkloge. Kajfas er yderst til højre. En kraftig mand med sin helt egen form for hovedbeklædning. Han er tydeligvis en mand med religiøse værdier, der skal værnes om. 

Ved siden af ham står en af de skriftkloge og kommer med vidnesbyrd om Jesus. De prøver at finde et eller andet, der kan få ham dømt til døden. 

Til sidst spørger Kajfas ham, om han er Kristus, Guds søn. Jesus svarer: ”Du sagde det selv. Det er jeg.” Kajfas bliver så rasende, at han flænger sine klæder og siger, at Jesus har spottet Gud!

Herefter håner de andre ham og slår ham med knytnæver. Vi ser det alt sammen på billedet.

Hvem er Gud for os?

At Jesus skulle være Guds søn er gudsbespottelse, siger Kajfas. Jesu tilstedeværelse sætter dermed spørgsmålstegn ved, hvem Gud er for os. Svaret på, hvem Gud er, er samtidigt et svar på, hvem vi selv er.

Er Gud vores religiøse værdier?

Svarer vi, at Gud er garanten for samfundets religiøse værdier, svarer vi, at vi selv er dem, der skal efterleve disse religiøse værdier. Vores værdier er Gud. Den, der sætter spørgsmålstegn ved værdierne, sætter også spørgsmålstegn ved Gud og dermed alt det, samfundet hviler på. Kajfas kalder dette for gudsbespottelse. Denne Gud er en gud, der forsvares med sværd.

Er Gud kærlighed?

Svarer vi, at Gud er kærlighed, svarer vi, at vi selv er dem, der skal leve i denne kærlighed. Guds kærlighed ser vi i Jesus. Denne Gud er en gud, der ikke vil forsvares med sværd. Derfor er Jesus også den eneste på billedet, der ikke har knyttede hænder eller hænderne omkring et sværd.

På billedet ser vi en kamp om, hvem Gud er.


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sct. Jacobi Kirke, Varde   ·   Vestervold 2F, 6800 Varde       tlf. 75221572       www.vardekirke.dk