02/07/2024 0 Kommentarer
Meditation og den kristne tradition - Del 2
Meditation og den kristne tradition - Del 2
# Synspunkter
Meditation og den kristne tradition - Del 2
” At meditere, tygge drøv og grunde over Ordet er stadig en levende disciplin inden for prædikenforberedelsen. Grundtvig var et stort talent deri, og det gav os mange uundværlige tekster til salmebogen. ”
Citatet er fra min gode ven og kollega, Thomas Hasemann Poulsen. Og her rammer han hovedet på et søm, som vi ellers bestandigt glemmer at hamre i, når talen falder på den gamle.
Ofte så vægtlægges Grundtvigs såkaldte mageløse opdagelse. Og det med rette. Den opdagelse, at kristendommen var menighedsfællesskab inden bibelen var en realitet gør, at det bliver klart for ham, at det ikke er bibelen, der er kristendommens fundament, men derimod kristendommen der er bibelens.
Opdagelsen afsløres for første gang i en prædiken 9. søndag efter trinitatis 1825 og cementeres kort derefter med fejdebrevet Kierkens Gienmæle den 26. august 1825.
Grundtvigs mageløse opdagelse tolkes til tider således, at bibelen for Grundtvig skulle være gledet i baggrunden i sådan en grad, at den mister vægt og betydning. Det er dog ingenlunde tilfældet. Nok kan bibelen ikke bruges som facitliste for troens grundlæggende udtryk, men tiltroen til sandheden i bibelens ord rokkes der nu ikke en tomme ved. Han er helt igennem ærkeluthersk i sin læsning af bibelen, hvor han hele tiden læser efter, hvad han mener er evangeliets kerne. Eller som Luther nok ville have formuleret det: det der driver på Kristus.
Her rammer vi så det søm, som jeg hentydede til i begyndelsen: At det fordrer en bibellæsning som er meditativ i den forstand, jeg skrev om i Meditation og den kristne tradition - Del 1: At tygge drøv på Guds Ord. Altså at læse eller lytte igen og igen. Overveje og eftertænke.
Han udtrykker det ganske smukt godt 11 år efter sin mageløse opdagelse i læredigtet Bibelen fra 1836.
Tag Bogen af den Engels Haand
som staar saa høit begavet,
som alt det Timeliges Aand,
paa Jorden og paa havet
Saa Røsten lød til Herrens Ven,
om Skiænk af Engle-Haanden,
saa lyder den til os igien,
naar over os er Aanden.
Og æd den op, som du kan bedst,
paa Folke-Moders-Målet!
Da vorder du en dygtig Præst,
som har fra Ingen stjaalet.
"Og æd den op, som du kan bedst". Det er vist så tæt, man kan komme på at sige tygge drøv under at sige tygge drøv.
Kommentarer