Lukas' julefortælling del 11. Jomfrufødsler.....

Lukas' julefortælling del 11. Jomfrufødsler.....

Lukas' julefortælling del 11. Jomfrufødsler.....

# Julebloggen - et forsøg på en julekalender...

Lukas' julefortælling del 11. Jomfrufødsler.....

Da sagde englen til hende: ”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.”” (Lukas, 1,30-32)

Der har i historien altid været skepsis overfor, at Maria skulle føde et barn, når hun nu var jomfru. I Matthæus’ julefortælling er Josef heller ikke særlig tryg ved den udmelding. I sin mistanke om, at det er den dårligste bortforklaring nogensinde for at have været ham utro, overvejer han at forlade hende. Det gør han så ikke, men det er en anden historie. Lukas konstaterer kun, at Maria er jomfru, og at hun skal føde et barn. Og mange har lige siden været skeptiske overfor lige den del af det.

Evangelierne er aldrig en objektiv gengivelse af begivenhederne...

Men, men, men. Evangelierne er ikke skrevet som en nøjagtig objektiv gengivelse af, hvad der foregik. Det gælder heller ikke Lukas' evangelium. Det er derimod en gengivelse, hvor han sætter begivenhederne sammen på en sådan måde, at begivenhedernes betydning bliver fremhævet

En ting er altså den objektive beretning. En anden ting er altså at den subjektive gengivelse af betydningen af det, der sker. Den slags gengivelser hører ikke hjemme i den objektive fornuft i hovedet. De hører hjemme i hjertet, hvor troen bor. I hjertets fortællinger er der således syngende engle, roser, der skyder midt om vinteren og mennesker, der bliver skabt påny. Og altså også jomfrufødsler. Hjertets fortællinger er aldrig objektive. For hjertets fortællinger handler om betydningen i det, der sker.  

Og det er en sådan fortælling, Lukas kommer med her. Den er for troen i hjertet. Sådan vil Lukas fortælle os, at for troen er barnet ikke bare er et almindeligt menneske. Det er Gud selv, der bliver menneske. 

Hvis Jesus ikke havde været Gud, havde han bare været en historisk person på linje med andre historiske personer i historien. En stor moralsk lærer, som vi kunne have læst om i historiebøgerne. Men han er meget mere.  

Gud bliver menneske

Han vil med jomfrufødslen fortælle, at Skaberen af himlen og jorden, altings begyndelse og ende bliver julenat menneske uden at opgive sin guddommelighed. Således bliver Jesus, søn af Maria og på en gang fuldt menneske og fuldt Gud. Derfor vil barnet gøre alting nyt!

Julenats dybe betydning

Julenat handler således ikke om, hvad vi med vores fornuft kan sige os selv. Vi kan godt med vores fornuft sige os selv, at jomfruer ikke får børn – for så ville de ikke være jomfruer. Men Lukas siger det alligevel. Han vil ikke bare gentage det, vi kan sige os selv. Han vil fortælle os den dybe betydning i det, der sker julenat. Og den fortælling hører til i hjertet og ikke i hovedet. I hjertet er der altid mere end, vi kan sige os selv. Og som den lille prins siger: "Det er med hjertet, at du ser det væsentlige, der er usynligt for øjet!" 

Hvorfor skulle vi ellers holde jul?

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sct. Jacobi Kirke, Varde   ·   Vestervold 2F, 6800 Varde       tlf. 75221572       www.vardekirke.dk