02/07/2024 0 Kommentarer
Lukas' julefortælling del 16: Sang er kærlighedens livstegn
Lukas' julefortælling del 16: Sang er kærlighedens livstegn
# Julebloggen - et forsøg på en julekalender...
Lukas' julefortælling del 16: Sang er kærlighedens livstegn
"Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.” (Lukas 1,46-56)
------------------------------------
Som svar på det, der sker, giver Maria sig til at synge. Marias lovsang plejer man at kalde sangen. Sangen er et tegn på, at Gud har gjort noget ved hende, og at han bevæger hende et nyt sted hen. Maria ved ikke, hvor det sted er, men hun håber...
Syng!
Mennesker uden håb, synger ikke. For de har givet sig hen til håbløsheden. Og i håbløsheden er der altid så underligt stille. Der er faktisk dødstille. Men Maria synger og minder os om, at vi skal synge med hende, også nu. For det kan godt være, at det er svært lige nu. Vi ved jo ikke, hvor vi er på vej hen. Stigende smittetal gør julen svær for os. Coronavinteren kan netop nemt føre til håbløshed. Vi kan blive bange. Men her – lige her – skal vi synge i tro og håb sammen med Maria.
Kærlighedens livstegn
Grundtvig kalder sangen for kærlighedens livstegn. Han mener nemlig, at sangen er vores svar på Guds store kærlighedsgerninger mod os. Den største af alle kærlighedsgerninger er, at han lader sig føde på denne jord.
Julens sange er tegn på den største kærlighedshedserklæring nogensinde.
Kommentarer