02/07/2024 0 Kommentarer
Lukas' julefortælling del 23: Der skal tales stort om kærligheden
Lukas' julefortælling del 23: Der skal tales stort om kærligheden
# Julebloggen - et forsøg på en julekalender...
Lukas' julefortælling del 23: Der skal tales stort om kærligheden
”Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” (Lukas 2,10-11)
Ved at lægge sig som et barn i vore arme vil Gud lade sin kærlighed strømme igennem os. Denne kærlighed vil sætte en bevægelse i gang. En bevægelse som vil føre os nye steder hen. Få os til at se og høre verden på en ny måde. Det er en bevægelse, der vil drive frygten ud af os – så vi netop ikke tager imod livet i frygt, men i glæde.
Der skal tales stort om kærligheden
Så stort skal der tales om den. Der er en kendt professor i psykologi, der her op til jul har skrevet en klumme om, at kærligheden er ”en særlig opmærksomhed på det partikulære”. Det lyder fint, men så er det heller ikke mere. For kærlighed er ikke bare opmærksomhed på noget, vi finder særligt. Opmærksomhed er noget med at betragte en. Men den flytter sig ikke rigtig. Den står nærmest fast.
Kærligheden driver frygten ud
Kærligheden er derfor meget mere end en særlig form for opmærksomhed. Den er en magt, der strømmer fra Gud og sætter alting i bevægelse. Og julenat flytter alting sig bogstavelig talt med det barn, der i kærlighed lægges i vores arme. Gud flytter sig ved at lade sig føde som et barn. Josef og Maria flytter sig. Hyrderne flytter sig. Hele folket flytter sig. Ja, alt på denne jord flytter sig på grund af denne kærlighed. Den er som en magt, der strømmer fra barnet og ud i verden og gør alting nyt.
Kærligheden vil drive frygten ud. Vi skal derfor ikke længere tage imod livet i frygt, men i glæde. I den glæde, som kommer fra Gud.
”Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”, synger englen.
Julen er at tale stort om kærligheden
Kommentarer