02/05/2026 0 Kommentarer
Kunsten at tænke nej – om dømmekraft, ulydighed og modet til at tænke selv
Kunsten at tænke nej – om dømmekraft, ulydighed og modet til at tænke selv

Kunsten at tænke nej
– om dømmekraft, ulydighed og modet til at tænke selv
Hvad nu hvis det barnlige “nej” ikke bare er trods, men begyndelsen på ansvar?
I dette foredrag tager sognepræst Jacob Bjorholm afsæt i Hannah Arendt’s berømte analyse af “ondskabens banalitet”. Arendt viste, hvordan ondskab ikke nødvendigvis udspringer af had eller ond vilje, men kan vokse frem, når mennesker holder op med at tænke selv og blot følger regler og systemer.
Over for dette stiller foredraget en uventet figur: Pippi Langstrømpe.
Pippi nægter at gøre ting “bare fordi man skal”. Hun udfordrer autoriteter, vender sproget på hovedet og insisterer på at tænke selv. Som “tingfinder” ser hun værdi dér, hvor andre ser rod – og som karakter legemliggør hun netop den dømmekraft, Arendt efterlyser.
Foredraget folder Arendts forståelse af tænkning ud som en indre samtale – en praksis, der gør os i stand til at tage stilling i stedet for blot at adlyde. Samtidig viser det, hvordan Pippi kan læses som et konkret og overraskende billede på denne form for tænkning.
Med skarpe eksempler og klare pointer stiller foredraget et aktuelt spørgsmål:
Hvad sker der med os, når vi holder op med at tænke selv – og hvad kræver det at begynde igen?
Kommentarer