Regnskabsmedarbejder til Det Fælles Regnskabskontor i Varde Provsti

 

Stillingen er på 30 timer pr. uge med mulighed for 37 timer pr. uge

 

Er du struktureret, serviceminded og klar på en alsidig regnskabsrolle?

Vi leder efter en engageret regnskabsmedarbejder til vores fælles regnskabskontor i Varde Provsti. Her servicerer vi 22 sogne, og du bliver en vigtig del af et dedikeret team, hvor samarbejdet med både kolleger og menighedsråd er i centrum. Du får ansvar for en bred vifte af regnskabsopgaver – og ingen dage er helt ens.

 

Vi tilbyder dig:

  • En deltidsstilling i en aktiv og synlig kirke
  • Et alsidigt job i et stærkt fagligt miljø med høj grad af selvstændighed
  • Mulighed for at præge dine opgaver og arbejdsdag
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger og menighedsråd
  • Lyse og moderne rammer i Kirkens Hus, Vestervold 2F – tæt på kirken
  • Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel og arbejdsglæde
     

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Daglig regnskabsføring for flere sogne i samarbejde med lokale kasserere
  • Udarbejdelse af byggeregnskaber, moms og kvartalsrapporter
  • Lønindberetning og rapportering for sognets ansatte
  • Budgetlægning, årsafslutning og kontrolopgaver
  • Rådgivning af menighedsråd om budget og regnskab
  • Deltagelse i møder – også enkelte aftenmøder
  • Journalisering, borgerhenvendelser og daglige ekspeditioner
     

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontor- eller regnskabsuddannelse – gerne med erfaring i Brandsoft
  • Har praktisk erfaring med regnskab og løn – gerne også kendskab til FLØS
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og har god sans for struktur og detaljer
  • Trives i samarbejde med både kolleger og frivillige
  • Er fleksibel ift. arbejdstider, da møder også kan ligge om aftenen
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage positivt til vores fællesskab
     

Tiltrædelse: Gerne 1.august 2025 senest 1. september 2025

 

Ansøg nu: Er du klar til at tage ansvar for regnskabsarbejdet i en engageret og synlig organisation? Send din ansøgning og CV til 8873fortrolig@sogn.dk senest 13. juni. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Varde menighedsråd, og det primære arbejdssted vil være Kirkens Hus.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og

Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som

henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende

protokollat for kordegne.

 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395-428.284 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349,25 kr. (nutidskroner)

Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der ydes pensionsbidrag på 18%

 

Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem menighedsrådet og kordegneforeningen, og

menighedsrådet er indstillet på at forhandle en løn, der modsvarer stillingens krav og ansøgers

kvalifikationer.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte

-daglig leder Kristian Nøhr tlf. 2447 1573

-regnskabsfører Hanne Kjeldsen tlf. 2974 9209

-regnskabsfører Sofie Mai Haugaard Pedersen tlf. 2974 9210 

 

 

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 13. juni 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25+26.

 

Der vil blive indhentet referencer.

 

Ansøgning med relevante bilag sendes på e-mail til:  8873fortrolig@sogn.dk    (mrk. ”Regnskabsfører”)