Vi samler. Sammen.
Søndag den 8. marts 2026 går vi på gaden i Varde og samler ind til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene går til mennesker ramt af krig, klimakatastrofer og undertrykkelse – især i Gaza, Ukraine og Sydsudan.
I Gaza lever millioner under blokade og krig. I Ukraine er konflikten inde i sit femte år. I Sydsudan truer tørke og konflikter både mad og fremtid.
Brug 2–3 timer – gør en verden til forskel ”Det kan føles svært at hjælpe i en verden fuld af kriser. Men her i Varde kan vi stå sammen og gøre en konkret forskel,” siger Flemming Jepsen, indsamlingsleder.
Din tid bliver til mad, rent vand, tag over hovedet, psykosocial støtte og hjælp til uddannelse og nye muligheder. Hjælp, der skaber varig forandring.
Alle kan være med – meld dig nu!
Mød op søndag den 8. marts kl. 10 fra Kirkens Hus. Tilmeld dig eller læs mere på www.nødhjælp.dk/indsamling
Sammen gør vi en forskel. Giv din tid – vær med! ❤️